Så er tiden inde til at vandværket skal have registreret ledningsnettet elektronisk.

Det er et krav fra myndighederne at alle ledninger i jorden er indlæst med GPS og registreret i LER 2.0 som er en database, der kan give entreprenører information om hvor der ligger ledninger i jorden inden de graver.

Vi har indgået en aftale med Thvilum A/S, som kommer og opmåler ledningerne torsdag den 16. marts.

Vi skal inden da have placeret et markerings flag ved stophaner, brønde mv.

Dette betyder at vi kommer rundt fra den 25. februar i hele forsyningsområdet og placerer flagene.

Der vil i nogle tilfælde være behov for at sætte flag på privat grund.

Vi vil i enkelte tilfælde også kontakte forbrugere for at få informationer om hvor der ligger ledninger.

Flagene må ikke flyttes og vil blive fjernet igen, i forbindelse med opmålingen den 16. marts.

Vi håber på jeres forståelse.

Bestyrelsen