(Klik på overskriften for at se hele teksten…)
Der har på det seneste været afbrydelser af vandforsyningen. Årsagen er, at vi har en formodning om en eller flere utætheder på forsyningsnettet, som vi naturligvis forsøger at finde.
Vi har i den forbindelse sat flere ting i gang. Vi har bl.a. udskiftet samt etableret flere stophaner på hovedledninger rundt i byen, samt haft gravet forskellige steder, for at konstatere om der skulle være utætheder.
Vi har nu lokaliseret tabet til en ledning, som forsyner den del af forbrugerne, der ligger nord for vandværket.
På fredag den 15. maj skal vi have tæthedsprøvet nogle hovedledninger og er derfor nødsaget til at afbryde vandforsyningen igen. Dette vil være i tidsrummet 22.00 – 02.00
Da vores målere står til udskiftning, har vi besluttet at købe den sidste nye type fra Kamstrup. Disse målere bliver aflæst trådløst, ved at vandværket kører forbi alle forbrugere, og på den måde automatisk får indsamlet måler-aflæsningerne. Det betyder også, at der ikke længere bliver sendt aflæsnings-kort til jer forbrugere. En anden vigtig grund til, at vi har valgt netop denne type er også, at de nye målere indeholder en helt ny funktion som hedder ”Akustisk lækage overvågning” hvilket betyder at målerne kan registrere eventuelle utætheder i rørene, og i den forbindelse give vandværket information om, hvor der skal sættes ind på ledningsnettet. Vi gør bl.a dette, for at reducere evt. vandspild.
Målerne forventes udskiftet i juni og juli måned. Nærmere info bliver slået op på hjemmesiden og omdelt pr. post.
Se nedenstående video fra Veksø vandværk, Videoen viser hvordan måleraflæsningerne kommer til at foregå.